To tiltag mod en bedre og øget grundskyld
1. En udligning af grundskyldspromillen
I dag er det kommunerne, der hver især fastsætter grundskyldpromillen (dog skal den forblive mellem 16 og 34 promille). Dette har medført en betydelig forskel i grundskyldspromillen fra kommune til kommune. Gentofte Kommune havde i 2014 en promille på 16. Hjørring Kommune havde i samme år en promille på 33,6. På Skatteministeriets liste over grundskyldspromiller kan man desuden se en tendens mod, at kommuner med relativt høje grundvurderinger, samt en høj andel af parcelhuse, har en lavere fastsat grundskyldpromille (Skatteministeriet). For at grundskylden skal virke optimalt, og for at sikre neutraliteten i beskatningen, bør grundskyldspromillen være ens for alle grunde, hvilket vil sige at den igen bør fastsættes af staten. Som det er i dag er det alligevel ikke den enkelte kommune, der alene nyder godt af en stigning eller et fald i grundskyldspromillen, eftersom provenuet fra grundskylden indregnes i det kommunale udligningssytem, hvor det vil blive fordelt til landets øvrige kommuner. Og dertil kommer, at kommunernes handlefrihed i forhold til grundskylden er særdeles begrænset, idet den for nuværende skal ligge mellem 16 og 34 promille, og i fremtiden skal ligge under 30 promille og aldrig må sætte op – kun ned. Og det nye boligskatteforlig af 2. maj 2017 har desuden bestemt, at udskrivningen af grundskylden skal overgå fra kommunerne til Skat.
Ligeledes er det sådan i dag, at produktionsjord (primært landbrugsjord) beskattes med en lavere promille end alt anden jord. Desuden er visse grunde, f.eks ved fredede bygninger, helt fritaget for grundskyld. Dette bryder med det neutralitetsprincip, som ellers er gældende for beskatningen i Danmark, og rationalet bag denne lavere grundskyldspromille er mildest talt forfejlet, idet en lavere grundskyld blot fører til højere handelspriser, hvilket for nye købere oftest betyder højere renteudgifter. En offentlig indtægt er således blot blevet forvandlet til en privat indtægt – til skade for køber, der nu må medfinansiere de offentlige udgifter på anden vis. Yderligere kan man tilføje, at en differentieret grundskyldspromille skaber nogle uheldige forvridninger, idet udbuddet af byggegrunde, der således beskattes højere, kan tænkes at blive hæmmet. Som sådan er der intet behov for fra det offentliges side at interessere sig for, hvad en given grund anvendes til – og derudfra differentiere grundskyldspromillen – eftersom en grunds optimale anvendelighed (inkl. evt. restriktioner i planloven) naturligt vil afspejle sig i grundvurderingen. Samme argument gælder i øvrigt for de grunde, hvorpå der er placeret en fredet ejendom. En tinglyst bevaringsdeklaration vil alt andet lige have indflydelse på grundvurderingen – og dermed på grundskyldsudskrivningen. En fredet bygning gør med andre ord ikke grunden under den værdiløs. Den medfører blot, at en grund ikke vurderes som normalt ud fra dens optimale anvendelse. Der er derfor ingen grund til at differentiere grundskyldspromillen efter grundens anvendelse eller fritage fredede ejendomme for grundskyld.
2. En øgning af grundskylden sideløbende med en udfasning af ejendomsværdiskatten.
Eftersom grundskylden er en skat der ikke belaster økonominen, når den opkræves, er det fornuftigt for at gøre mere brug af netop denne beskatningsform. Uanset hvilket skatteniveu man foretrækker, vil en omlægning af skattestrukturen hen imod mere og bedre grundskyldsbeskatning altid være en fordel set fra et samfundsøkonomisk effektivitetssynspunkt. Det Økonomiske Råd giver samme opfordring i deres seneste rapport:
Det vil være hensigtsmæssigt, at grundskylden får en større rolle i det samlede skattesystem på længere sigt af hensyn til at begrænse den samlede forvridning i skatteopkrævningen. Det gælder ikke mindst, hvis stigende globalisering fremover lægger større pres på andre skattekilder som beskatningen af arbejds- og kapitalindkomster, idet grundskylden er immun overfor globaliseringspresset. (Dansk Økonomi, Forår 2016, Det Økonomiske Råd, s. 304)
En øgning af grundskylden i Danmark vil intet betyde for alle nye købere af en grund/ejendom, idet grundskylden sænker handlesprisen proportionalt, hvilket gør, at disse er neutralt stillet isoleret set. I det bredere perspektiv vil en ny køber faktisk kunne se frem til en gevinst ved en øget grundskyld, eftersom det øgede provenu vil kunne bruges til at finansiere en nedsættelse af andre mere skadelige skatter (f.eks. indkomstskatten). For de nuværende ejere vil en øget grundskyld derimod medføre et tab i form af den kapitaliserede/nedvæltede grundskyld. Derfor er der brug for en overgangsordning, der introducerer en øget grundskyld gradvist. Dette gøres bedst ved at hæve grundskyldspromillen til det ønskede niveau med det samme (da den fulde grundskyld må formodes at blive kapitaliseret i handelsprisen allerede på annonceringstidspunktet) samtidig med, at man introducerer en overgangsrabat, der svarer til den nominelle difference fra den gamle til den nye grundskyldudskrivning. Rabatten nedskrives derefter løbende (f.eks. frem til 2030). Det smarte ved denne overgangsrabat er, at den nye, øgede grundskyldspromille vil udskrives fuld ud på marginalen, hvilket betyder, at fremtidige grundvurderinger vil have fuld virkning på udskrivningen af grundskyld. Grundskylden kommer derved til at virke tilnærmelsesvist optimalt fra start, idet den med det samme vil virke stabiliserende på udsving på boligmarkedet.
Ejendomsværdiskatten bør i samme forbindelse udfases ved at blive lagt sammen med grundskylden, da begrundelsen for en selvstændig ejendomsværdiskat hviler på et forfejlet grundlag (se her). I forvejen er ejendomsværdiskatten blevet halveret på grund af skattestoppet (nominalprincippet), som har betydet, at den effektive ejendomsværdiskat for almindelige ejendomme i dag ligger på 0,6 %; et niveau, der blev bevaret og stadfæstet af boligskatteforliget af 2. maj 2017. En sådan omlægning forudsætter som minimum, at den nye grundskyldspromille ikke er så lav, at den øger attraktiviteten af investeringer i ejendomme i forhold til alternative kapitalanbringelser (den ene del af begrundelsen for ejendomsværdiskatten). Den nedre grænse for en ny øget grundskyldspromille er med andre ord det niveau, hvor den sikrer neutralitet mellem forskellige kapitalanbringelser. Hvad angår den øvre grænse for en ny grundskyldspromille, så er det logiske endemål en situation, hvor grundværdien beskattes fuldt og helt, og handelsværdien af grunden således er 0 kr. Grundskyldspromillen vil i en sådan situation være identisk med jordrenten.
I CORIDA er vi ud fra en betragtning om, at det perfekte ikke skal stå i vejen for det bedre, ikke dogmatiske omkring den fulde udnyttelse af grundskyldsbeskatningen. Men vi er stålsatte i ønsket om, at vi får en bedre og øget grundskyldsbeskatning i Danmark.
Links til referencer:
Tillid til ejendomsvurderingerne. Skatteministeriet.