Det, der gør en given ressource til en ideel og oplagt skattekilde, er to, særskilte karakteristika. For det første skal der være tale om en ressource, der kun findes i en begrænset mængde, som ingen kan producere mere af. For det andet skal denne ressource være et såkaldt rival-gode, dvs. at én persons forbrug udelukker en andens forbrug. Det mest åbenlyse og velkendte eksempel på en sådan ressource (et uproducerbart rival-gode) er de naturressourcer, der findes i undergrunden (såsom olie og gas), men den absolut væsentligste af disse ressourcer i Danmark er selve grunden, dvs. jorden, som danskerne bebor og bearbejder. I takt med samfundets udvikling vil denne ressource gradvist blive mere knap, fordi den er begrænset til en given mængde, og eftersom der er tale om et rival-gode, vil den øgede efterspørgsel gøre denne ressource mere og mere værdifuld. Markedet kan med andre ord ikke bringe prisen ned som normalt ved at øge udbuddet, da udbuddet er begrænset til en given mængde. Dette medfører en såkaldt monopolgevinst til ejerne af denne ressource, og det er netop denne samfundskabte gevinst, som CORIDA ønsker gjort til genstand for optimal beskatning. I Danmark findes der allerede to former for ressourcebeskatning. For det første den kommunale grundskyld (beskatning af grundværdierne) og for det andet den statslige kulbrintebeskatning (beskatning af olie og gas). Ingen af disse to beskatningsformer er hidtil blevet udnyttet optimalt, ligesom disse to beskatningsformer ikke udgør nogen udtømmende liste over mulige former for ressourcebeskatning i Danmark. Grundskylden er dog langt den vigtiste form for ressourcebeskatning, idet Danmark ikke råder over store forekomster af olie og gas. Jorden er uden tvivl den mest afgørende begrænsede ressource, der indgår i det økonomiske liv i Danmark, og grundskylden er derfor potentielt set den mest indbringede form for ressourcebeskatning i Danmark.


Læs også: