Fiskekvoter
Fiskebestanden i havet omkring Danmark er en naturressource, der – såfremt adgangen til den ikke reguleres – er frit tilgængelig for alle. Dette betyder, at der ofte vil forekomme overfiskning, hvis markedet er helt frit. Overfiskning er et eksempel på den meget velkendt markedsfejl, der kaldes “fælledens tragedie”. For at undgå overfiskning må staten træde til med regulering i form af kvoter, der som sådan kan betragtes som en ret til at lande en bestemt mængde fisk af en bestemt art. Når en sådan regulering indføres vil fiskekvoterne interessant nok opføre sig i økonomien præcis ligesom jord, dvs. som et uproducerbart rival-gode. Kvoterne giver med andre ord anledning til en overnormal profit – en ressourcerente -, som fuldt og helt tilfalder ejeren. Denne ressourcerente bør så vidt muligt tilfalde staten, eftersom det er reguleringen, der skaber denne værdi. Og hertil kommer at inddrivelsen af ressourcerenten kan ske uden et produktionstab, dvs. uden at prisen på fisk bliver højere, idet skattekilden er uelastisk.
Desværre eksisterer der i dag ingen form for offentlig inddrivelse af ressourcerenten ved fiskekvoter. Man undlod simpelthen at sørge for dette, da man privatiserede kvotesystemet for omtrent 10 år siden.
Før 2003 var fiskeriet i Danmark rationeret. Hvert enkelt fiskerifartøj havde en bestemt ration af fisk, som det måtte lande i en bestemt periode. Disse rationer kunne ikke sælges indbyrdes mellem fiskerne.
Det nuværende kvotesystem blev indført i perioden mellem 2003 og 2007 og består grundlæggende set af to elementer. For det første er fiskekvoterne i dag individuelt omsættelige kvoteandele (IOK), hvilket blot betyder, at de kan købes og sælges fiskerne imellem (under visse restriktioner). For det andet blev der i 2005 indført såkaldte fartøjskvoteandele (FKA) for udvalgte, store fiskearter, hvor individuelle fartøjer fik tildelt kvoteandele på baggrund af deres landingshistorik.
Efter indførelsen af IOK og FKA har kvoteandelene samlet sig på færre og færre hænder, eftersom kapitalstærke fiskere har mulighed for at opkøbe kvoter. Dog har man fra politisk side indført et loft over mængden af kvoteandele, som en enkelt fisker kan opkøbe, men disse er lette at omgå ved hjælp fra f.eks. en ægtefælle.
I 2014 besad de 65 største fiskefartøjer i gennemsnit kvoter til en værdi af omtrent 80 millioner kroner pr. fartøj.
Links til publikationer:
Analyse af fiskeriets finansieringsfohold. Erhvervs- og Vækstministeriet. August 2014.